Vejledning – fægtere

Med “Træn selv-konceptet” har du mulighed for at træne endnu mere og øge din træningstid – uden at resten af dit hold og din træner er tilstede.

DFF’s Træn-selv-koncept giver dig et inspirationsværktøj til at træne alene eller i en lille gruppe med dine træningskammerater som et supplement til den øvrige træning i klubben.

Dine egne træninger kan du sammensætte ud fra de i forvejen af DFF’s landstrænere og udviklingskonsulenten beskrevne øvelser, som findes i drop-menuen.

Konceptet indeholder et større antal beskrevne øvelser, som du kan udvælge til din selvtræning. Øvelserne har vi udvalgt ud fra:

  • at er børnefægter, der gerne vil træne lidt mere på egen hånd /
  • at du som ungdoms talent – eller elitefægter skal kunne arbejde selvstændigt med øvelserne i og udenfor et træningslokale.

For børnefægtere er øvelser til våbenteknik og benarbejde.

For kadet og junior talent- og elitefægtere er der øvelsesidéer til våbenteknik, benarbejde og fysisk træning.

Langt de fleste øvelser er udvalgt, sådan at du kan lave dem hjemme – og ikke behøver en masse plads, en fægtesal eller et fitnesscenter.

Husk, at selvtræning er ikke en erstatning for øvrig træning, men et supplement, som gør, at du kan træne endnu mere alene eller sammen med dine venner.

HVORDAN TRÆNER JEG SELV? – et par gode råd:

  • Tag din træner med på råd om, hvilke af katalogets mange øvelser, du bør træne selv.
  • Lav ikke øvelser, som du ikke allerede har lært til træningen – spørg din træner, hvordan de laves – øver du forkert, lærer du forkert.
  • Det er ofte motiverende at lave selvtræning sammen med andre fægtekammerater, som kan muntre op, give gode råd m.m.

God fornøjelse med træningen.